Kan krav blive til fordele?


Hvad er det her med “Det Digitale Byggeri“? Hvorfor skal der lige pludselig stilles krav om digitalisering i byggeriet?

Det er jo ikke fordi kravene er stillet for at genere. De er stillet for at optimere byggeriet. De har været på vej i 3 år, og er udarbejdet af de mest kompetente folk på området.
Ja, det er ambitiøst, og nej, det er ikke fejlfrit. Det vil tage tid før det kommer til at virke 100%, men det er langtfra en umulig opgave.

Manglen på ordentlige strukturer og standarder har medført en masse spild, misforståelser og fejl i byggeriet. Det Digitale Byggeri er sat i verden, for at forsøge at gøre op med den situation, og drage nytte af de erfaringer man har gjort i for eksempel flyindustrien. I den forbindelse er det flot af staten at tage initiativet til at bringe Danmark forrest på dette område.

De gamle støvede arkitekter skutter sig ved tanken om den digitale tidsalder. Computere er djævlens værk, der hæmmer de kreative processer. Måske skal vi bare tage os sammen, tage tyren ved hornene og se det her som det er; en kærkommen mulighed for at få rystet godt op i branchen, og skabe mere hensigtsmæssige måder at gøre tingene på. Frank Gehry har vist at man kan være nyskabende samtidigt med at man er digital og effektiv. Støvsparkerne jubler.

Men en ting er smarte ord og letkøbte punchlines. Hvad gør tegnestuerne konkret for at imødekomme de nye krav?
De kunne måske starte med at gøre sig følgende overvejelser:

  • Hvilke krav er det præcist der stilles til mig?
  • Hvad gør min tegnestue for at forstå kravene og hvad de indebærer?
  • Hvordan kan jeg på bedst mulig bruge disse krav
  • Kan jeg til gengæld stille krav til bygherren omkring forudsætningerne for at indgå i projekter med digital aflevering?
  • Kan jeg viderestille krav til mine samarbejdspartnere fx. kræve digitale byggematerialer? Advarsel – skjult reklame: forfatterens virksomhed hjælper med fremstilling af digitale byggematerialer.

Husk på at den der behersker værktøjerne, har det bedste udgangspunkt. Der åbnes helt nye muligheder for kommunikation mellem de forskellige faggrupper og arkitekterne kan få en langt vigtigere rolle i den proces. Måske er der ligefrem en mulighed for at generobre tabt terræn, og igen blive den centrale spiller i hele byggeprocessen.

Danske arkitekter er gode til at se ud over danmarks grænser, og Danmark har nu chancen for at tage den globale føretrøje når det drejer sig digital projektering. Andre lande ser allerede på os, for at få inspiration til hvordan de skal bære sig ad. Vi er ikke et land som kan konkurrere på billig arbejdskraft, så hvis dansk byggeri skal kunne konkurrerer globalt, er det viden og industrialisering der skal satses på.

Information and Links

Join the fray by commenting, tracking what others have to say, or linking to it from your blog.


Other Posts
Er internationaliseringen over os?
Vellykket reception for 3dbyggeri danmark

Om forfatteren

Photograph of author Tore

Tore Hvidegaard, Arkitekt MAA

Partner i 3dbyggeri danmark, og arbejder til dagligt med integration af nye digitale værktøjer i byggebranchen. Har gennem en årrække arbejdet som praktiserende arkitekt og underviser i CAD, 3D og visualisering.

Fokus er opsamling af ny viden, bedre kommunikation og mere vidensdeling, også på tværs af traditionelle fagskel.


Write a Comment

Take a moment to comment and tell us what you think. Some basic HTML is allowed for formatting.

Reader Comments

Be the first to leave a comment!